Svømmecenter Vesthimmerland har prioriteret et svømmecenter, hvor der er plads til alle – også dem, der skal have hjælp af lift, briks eller en badestol for at komme i svømmehallen.
Vi har to handicapomklædningsrum. I begge omklædningsrum finder du badestol, håndholdt bruser og handicaptoilet. I det ene af de to omklædningsrum er der også en badebriks samt lift i loftet.
Der stilles en plastikkørestol til rådighed til brug mellem omklædningsrum og svømmebassin.
Omklædningsrummet ligger separat fra de andre omklædningsrum. Når omklædningsrummet forlades, skal ejendele tages med ind i svømmehallen. Lige når du kommer ud, er der skabe til opbevaring.
Ved varmvandsbassinet kan man se, om omklædningsrummet er ledigt. Ved liften i loftet er der en lille lampe, der lyser og indikerer, om der er ledigt.